South Carolina, 1980. Den unge Ox vokser op i en stor familie på Nolia Farms. Da hendes mor dør under fødslen af tvillingerne Knox og Nash, forværres hendes fars mentale helbred, hvilket tvinger Ox til at blive voksen og passe på ikke bare tvillingerne, men også sine fire andre søskende. Hun gør sit bedste for at give dem en god barndom, men kæmper samtidig for at skjule familiens situation udadtil.
Mens Ox oplever enkelte glimt af ungdommelig lykke sammen med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.
"Under magnoliatræerne" er en hjerteskærende men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.
T.I. Lowe (f. 1976) er en bestsellerforfatter fra de amerikanske sydstater. Hun er en ægte countrygirl, som bor sammen med sin mand og sine børn ved kysten i South Carolina.