Lyd
Nella Larsen

Kviksand

Lyt med-app
Vi befinder os i sydstaterne i USA i 1920’erne. Den unge Helga Crane underviser på et sort universitet i Syden, hvor hun leder efter sin egen identitet som sort, som kvinde og som lærer. Hun forlader sydstaterne i en søgen efter sin egen identitet og flytter nordpå til Chicago, hvor hun får økonomisk støtte af en hvid onkel, som dog ikke ønsker nogen nærmere forbindelse med sin "sorte" niece.

Vi følger Helgas søgen efter sin egen identitet i et virvar af racisme, mandschauvinisme og fordomme i en raceopdelt verden, hvor hun hverken hører til hos de sorte eller de hvide. Hendes søgen bringer hende til det pulserende New York med svingende jazzklubber og til sine slægtninge i Danmark, hvor hun mænger sig med det fineste selskab i København.

Men at lede efter sin egen identitet kan være som at forsøge at vandre i kviksand, og Helgas kamp for at finde sin egen plads i verden er lang og hård.

"Kviksand" udkom i 1928 og på dansk i 2015.

Nella Larsen (1891-1964) født Nellie Walker. Voksede op i Chicago, Illinois, som stedbarn af blandet race i en ellers "ren", hvid, dansk-amerikansk familie. Dette grundlagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende – som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og dette blev et fast litterært emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller.

Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn i New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns- og identitetshistorie.
5:54:33
Udgivelsesår
2022
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)