Pernille Juhl

Vent på mig, Marie

unavailable
  • Om
  • Lyttere33
Graasten 1. august 1914 
"Plakaten var rød. Anders havde naturligvis allerede gættet, hvad den ville forkynde. Ikke desto mindre var det, som fik han en knytnæve i brystet, da han først stod der. Bogstaverne flimrede. Informationen var helt enkel, men han måtte alligevel læse den flere gange. Forfærdelsen indtog kroppen, og den blev blytung og umulig at flytte.
"Der er faktisk også andre, der gerne vil til." Han kiggede ind i et vredt kvindeansigt og veg uvilkårligt baglæns, mens han indså, at han havde spærret for andre længe nok. Han havde ikke registreret deres skubben og masen før nu. De ønskede naturligvis også at studere det uønskede budskab: Alle omegnens unge blev udkommanderet i krig." 

VENT PÅ MIG, MARIE er en krigs- og kærlighedsroman, som foregår under første verdenskrig.  Forfatteren er af sønderjysk slægt og er stærkt inspireret af sin farfars dagbøger, som han trofast førte under krigen. ’Vent på mig, Marie’ er en bevægende historie, som giver et godt billede af tiden og de mange skæbner under krigen både ved fronten og hjemme i Sønderjylland.

PRESSEN SKREV
"Han var indkaldt til tysk krigstjeneste og hans kærlighed til Marie, en ung lærerinde i Graasten, danner rammen om denne, autentiske roman, der både giver indtryk af blodige slag ved fronterne og af hjemmelivet i Graasten, hvor Marie længes efter soldaterkæresten. I modsætning til andre bøger om Første Verdenskrig ender den med håb." - Berlinske tidende, Bent Blüdnikow

LEKTØRUDTALELSE
"For alle med historisk interesse for 1. verdenskrig og forholdene for nordslesvigerne, der var tvungne i tysk krigstjeneste. Bogen er letlæst, og man får et godt indtryk af Sønderjylland under tysk herredømme og den uendelige skyttegravskrig især på Vestfronten." - Biblioteksforeningen, Jette Landberg
Denne lydbog er ikke tilgængelig i øjeblikket
14:07:07
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)