Gratis

Danskerbingo: Kærlighed ved første stik og uagtsomt skridt-skrubberi i svømmehallen 2019-09-05

Lyt med-app
Vi sender fra Ungdommens Folkemøde i Valbyparken. De tre værter fra Go' Morgen P3 bliver sendt ud i en konkurrence om at finde den bedste historie! En konkurrence som man bestemt ikke vil tabe!
Med lynets hast finder Jojo frem til 16-årige Elias, der synes, det kunne være meget fedt at blive partiformand. Mikkel klarer også sin udfordring til topkarakterer, da han har fundet frem til Valon, der har en tårnhøj fraværsprocent. Stefan er sendt ud med den sværeste udfordring, men finder stadig frem til Gustav, der engang har været oppe at slås med to store hunde.
Vores fortælle-stafet fortsætter også ude i Valbyparken. Vi får fat på Kristian, der på en fisketur til Grønland slog lidt mere end bare to fugle med et smæk.
Udover en masse glade unge mennesker, er der også en masse organisationer repræsenteret ved Ungdommens Folkemøde. Praktikanten Oliver får sin sag for, når han prøver at interviewe Ældresagen.
Bjørne Corydon er ramt af lidt strømsvigt, men det lykkes stadig at trække en god seddel. Vi finder nemlig frem til Christian, der skød genvej gennem en kaktus, men valgte at adoptere den og døbe den Bob. Klara og Linea opsøger vores telt for at fortælle om, hvordan en kollision med en kaktus bragte deres forældre sammen.
Det er atter blevet tid til at finde ud af, hvad man kan slå sig på. Inspireret af Jacobs dårlige blodomløb i hænderne, beslutter vi os for at finde ud af, om man kan slå sig på handsker. Skiløberen Fabian fortæller om dengang, han røg på røven på grund af en skihandske.
Helt utroligt mange af boderne på Ungdommens Folkemøde har forberedt quizzer. Vi har sendt vores praktikant ned for at deltage i den famøse jødequiz nede i Jødisk Informationscenter.
Vi runder endnu en uge af med at trække en seddel. Vi skal finde nogen, der har været involveret i en katastrofal misforståelse. Dagens tredje Christian ringer ind og fortæller om da, efter en tur i svømmehallen, hjalp sine to knægte med at vaske sig. Da Christian endelig fik vasket sæben ud af øjnene, fik han sig en slem overraskelse.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:01:28
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)