Kendra og hendes to veninder udfordrer jævnligt hinanden, og denne gang er det Kendras tur. Udfordringen fører til en stormfuld nat i hænderne på en intens elsker. Livet fortsætter efter den uforglemmelige nat, men Kendra kan ikke helt lægge minderne fra sig. Da hun endelig får chancen for at finde sammen med manden igen, sker der uforklarlige ting, som gør hverdagen usikker. Det hele startede, efter han kom ind i hendes liv. Kan han have noget med det at gøre, eller er det hele blot noget, som hun bilder sig ind?
Uddrag fra Kendras blind date: "Godmorgen, Jimmy. Har du haft en god weekend?" Jeg prøver at lyde imødekommende, men jeg er egentligt fløjtende ligeglad, om så han havde besteget Mount Everest eller danset kinddans med Dakota Johnson."Ja, det var en fed weekend. Jeg var til LAN med gutterne fra fredag til søndag. Helt suverænt … Hvad med dig? Har du lavet noget spændende?" mumler han til mig.Jeg ved, at han ikke hører mit svar, for det gør han aldrig, når han arbejder. Derfor svarer jeg frit fra leveren. "Ja, jeg fik det bedste sex, jeg nogensinde har fået. Kneppede hele natten med en fremmed fyr.""Hm-hm …" siger Jimmy og har ikke hørt et ord af, hvad jeg har sagt. "Hov, du skal lige hilse på Aslan."Jeg hører en person rejse sig fra en stol og kan mærke, hvordan blodet stiger op ad halsen til ansigtet.