Majgull Axelsson

Aprilheksen

Lyt med-app
Tre plejesøstre vokser op hos plejemor Ellen i 1950'ernes og 1960'ernes Sverige. Pigerne er hos hende af forskellige grunde: børnemishandling, misrøgt og én er hittebarn. Pigerne hader og misunder ofte hinanden, men er alligevel en slags søstre. De får vidt forskellige liv - de to bliver akademikere, den tredje narkoluder. Alle er de dybt præget af de meget tidlige barneårs afvisning og svigt.

Ellen har imidlertid en hemmelighed - hun har selv født et eneste barn. En multihandicappet pige, der straks efter fødslen blev frataget hende af autoriteterne med de hvide kitler. Selvom hun forsøgte, måtte hun ikke se sin datter senere.

Denne datter viser sig at have en lynende intelligens - hun ligger der i sin seng og studerer. Hendes barndom er om muligt endnu mere frygtelig end de andre pigers. Handicappede kom allersidst i rækken af omsorgsmodtagere i folkehjemmet. Da hun får kendskab til moderens plejedøtre, går det op for hende, at nogen har stjålet det liv, som var bestemt for hende, og da hun har skjulte evner, kan hun sætte begivenhederne i gang fra sin sygeseng - Aprilheksen er på spil.

"Aprilheksen" er journalist Majgull Axelssons gennembrud i Sverige - fulgt af en regn af priser bl.a. Moa Martinson-prisen i Sverige.

Det skrev anmelderne om APRILHEKSEN:

"Hvis du kun læser én bog i år, så tag den her. En vidunderlig, barsk og magisk, sørgerlig, morsom og fabelagtig spundet historie." - Marianne Ellenberger, B.T.

"Der er længe imellem så gode romaner. Læs den!" - Litteratursiden
15:53:50
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår
2012
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)