Morten Korch

Hemmeligheden på Gyldholm

Lyt med-app
Midt i det idylliske, sjællandske landskab ligger den gamle klædefabrik Gyldholm, hvis ejer, Carl True, en tilsyneladende halvgal opfinder, forsøger at redde fabrikken fra at gå fallit, godt hjulpet af sin datter, Elise. Elise, der ikke kan se nogen anden udvej, har skrevet til fabrikant Falle Marker, og bedt ham om at hjælpe dem. En så inderlig en bøn kan Marker ikke stå for, og han opgiver en lovende karriere for at overtage ledelsen af fabrikken. Men hans arbejde viser sig hurtigt at være fyldt med helt andre vanskeligheder, end han havde forestillet sig. Mystiske kræfter, der hverken viger tilbage for brand eller mordforsøg, forhindrer ham i at gøre sit arbejde og han begynder at frygte, at han er ved at blive vanvittig. Men nu må Elise og Marker stå sammen. For opklarer de ikke mysteriet omkring Gyldholm, vil de miste alt – selv hinanden.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
6:47:36
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)