Virkelig træls oplæser... Det er SÅ vigtigt at oplæseren er fantastisk og indlevende at høre på... og så ER det altså bare svært at gengive en samtale med de rigtige/rette lyde og betoninger osv...
Måtte opgive. Syntes det var ét laaangt skulderklapperi. Gennemgående for bogen, er en unuanceret ulidelig gensidig sympati, de to kvinder imellem. Man bliver liiidt træt i masken, af at være “tilskuer” til deres nyopdaget AHAsymbiose og beundring for hinanden.
Iøvrigt er Gunnvør’s selvmodsigelser (sammenlignede med “Forsidefruer”) vildt irriterende. Bare ét eksempel : Hendes syn på hvilke signaler hun udsender, om hvordan hun IKKE vil fremstår, som en påfugl, i stiletter, og hvordan hun rent faktisk vælger at fremstå på tv🙄
Okay, jeg kunne blive ved, men vælger at stopper, ligesom jeg valgte at stoppe
med at høre bogen færdig
Super træls oplæsning. Det lyder meget som romanoplæsning og ikke som en naturlig samtale. Og det er så ærgerligt at samtalen igen og igen brydes hver gang et navn læses før en replik. Desværre ikke i bogens ånd som samtalebog.
God og inspirerende