Hun har alt. Hun er ung, flot, slank, hun er nyuddannet fra Columbia, lever af en stor arv og har en lejlighed på Manhattan. I New York år 2000 er den moderne verden på sit absolut højeste, alt er tilgængeligt, og døgnets timer skal udnyttes maksimalt. At sove, i stedet for at arbejde eller nyde, betragtes som en svaghed. Men samtidig udskrives sovepiller, som var det slik.
Hun beslutter – efter at være blevet fyret for sine time-lange lure på arbejdet – at sove i et år. Måske er en kemisk dvaletilstand den eneste vej ud af en speedet samtid? En ting er sikkert: Hendes psykiater hjælper gerne.
Mit år med ro og hvile er en forvrænget sædeskildring, en undersøgelse af dyd og moral på et tidspunkt, hvor alt er tilladt, men der ingen frihed er.
