Gratis

Danskerbingo: Politi i Nik & Jay-krise og romantik på Rio Bravo

Lyt med-app
På denne fredags-mandag er den gode Jacob Weil desværre blevet syg, så vi har hevet forstærkninger ind, og Oliver, tidligere praktikant, er tilbage i studiet. Som enhver anden fredags-mandag starter vi med en lytterernes SMS'er, der kobler et fedt fredag-track med en seddel. Og med Hit N' Hides Space Invaders i ørerne, leder vi efter nogle, der har fundet kærligheden et sted, de egentlig ikke skulle være. Anette løb bogstavelig talt ind i sit livs kærlighed på bagtrappen til Rio Bravo i Fjerritslev.
I torsdags formåede en kvinde at låse sig selv inde i en postboks på Islands Brygge i København, og på baggrund af den historie leder vi efter nogle, der har været i samme situation og har været låst inde et virkelig mærkeligt sted. Og det har Kristian. Hans lede søster låste ham inde i et Chinchilla-bur.
Vi skal have forlænget vores "Sjovt Du Sir' Det" kæde, og det gør vi med Jonas' historie. Jonas var tæt på at brænde den biograf af, han arbejdede i, fordi han ikke magtede at lave popcorn.
Producer Anders Stegger er gået en gammel Nik og Jay-sang i bedene. I en af deres sange synger Nik nemlig sit telefonnummer højt. Stegger ringede nummeret op, og i dag er det ejet af en lettere irritabel politimand, der udmærket godt ved, hvem der tidligere har ejet hans nummer. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der har nogle virkelig irriterende telefonnumre. Det har Kim, der har talt med mange katteelskere gennem tiden, og Bo der ikke kan tale thai, men hans børn elsker at prøve.
Olivers seddel vinder dagens Nyhedsbingo, og på baggrund af historien om terrorangrebet på Krudttønden, leder vi efter nogle, der har købt noget udelukkende pga. titlen eller navnet på produktet. Kristina og veninderne købte estisk cider med navnet Fizz.
Til sidst trækker vi en seddel i vores rummelige Bjørne Corydon og leder efter nogle, der er kommet til skade til et førstehjælpskursus. Det er Cherie, der fik grineflip over sit eget brækkede ben.
Værter: Andreas Kousholt og Oliver Noppenaug.
1:02:32
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)