Gratis

Danskerbingo: Toiletbesøg i soveværelset og punkterede vandsenge 2019-01-10

Lyt med-app
Jacob har sovet dårligt i nat, da hans badeværelse er blevet revet ned, uden han lige var klar på det. Vi leder efter andre med byggeprojekter, der kom bag på dem. Vi taler blandt andet med Susan, som en mandag morgen kl. 8, fik besøg af håndværkerne, og måtte gå på toilet i en spand i soveværelset i 2 måneder.
I Haderslev er et ægtepar kommet til at begrave den forkerte kat, da deres egen kat, Mr. Mis, havde været væk i længere tid. Vi leder efter andre, som har taget fejl af en kat. Vi bliver bombarderet af opkald, og taler blandt mange andre med Peter, som købte et nedlagt landbrug med over 30 vildkatte. Dem bad han sælger om at få afskaffet, inden han flyttede ind, hvilket endte med at naboens kat også røg i svinget.
En historie fra Canada om en antikvitetsforhandler og glemte sønner, leder vi efter en person, som har sat himmel og jord i bevægelse for at hjælpe en hjemløs. Vi taler blandt andet med Grethe, som cirka hver 14. dag, donerer en bærepose med kaffe til den lokale varmestue. Kaffen vinder hun til banko, som hun går til 5 gange om ugen.
Bjørne Corydon leverer sedlen 'Find en dansker, som har ødelagt en vandseng'. Vi taler med Anita og Allan, som begge har sprunget hul på en vandseng i 80'erne under en god omgang lagengymnastik.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:18:25
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)