Lisa Bjärbo

Alt jeg siger er sandt

Lyt med-app
"Da jeg vågner næste dag, lakerer jeg neglene ildrøde og tager mit allermest spraglede tøj på. Så går jeg ned i byen og skaffer mig et job. Det er faktisk ikke så svært. Man skal bare vælge den eneste café i byen, som matcher ens personlighed, og så trampe lige hen til disken og sige: "Jeg har tænkt mig at arbejde her."

Alicia er 16 snart 17 og uden tvivl skabt til noget stort. Hun skal bare lige finde ud af, hvad det er. Fanget på et skoletoilet, der er gået i baglås, går det op for hende, at hun vil droppe ud af gymnasiet. Men mærkeligt nok, synes hverken hendes forældre eller bedsteveninden Fanny, at det er en supergod idé. Alicia flytter hjem til sin elskede mormor og får job på en kaffebar, hvor hun møder "den græske gud" Isak med smilerynkerne …
Så må de store bedrifter vente lidt endnu.

"En forfriskende kontrast til ungdomslitteraturens mange dystre skildringer med problemfyldte teenagere i dysfunktionelle familier."
– Lena Kåreland, Svenska Dagbladet - "Årets bøger"

"Bjärbo bevæger sig hele tiden elegant og følsomt mellem døden og den første store kærlighed. Samtidigt lykkes det for hende at finde lyset i skoletræthedens trange tunnel. Det gør Alt jeg siger er sandt bade stærk og gribende."
– Jonna Fries, Smålandsposten

LEKTØRUDTALELSE
"Hverdagsroman for unge fra 13 år om Alicia, der er skoletræt og træt af sin familie, undtagen mormor, der altid forstår hende. En varm, indlevende og troværdig fortælling om en ung piges drømme, frustrationer, forelskelse og famlen efter meningen med livet. En roman hvor de fleste unge piger vil kunne genkende en eller anden følelse hos hovedpersonen Alicia. Historien fortælles i et friskt og levende sprog med utrolig varme og troværdige personskildringer. Svært at komme på en anden ligeså hjertevarm roman om ungdomslivets kvaler uden at de er fyldt med meget tunge, svære problematikker." - Lektør: Susanne Dahl Jensen
5:50:34
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Lene Ewald Hesel
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)