Gratis

Danskerbingo: Istapper af snot og asiens oprindelse 2019-09-02

Lyt med-app
Det er i dén grad mandag morgen. Især for vores IT, der går i gang med at opdatere, lige som vi skal til at gå i æteren. Vi leder efter folk, der har været ramt af opdateringer på det værst tænkelige tidspunkt. Det lykkedes ikke, men Eiman ringer ind og fortæller om dengang, en opdatering til iPhone reddede forholdet til en eksplosiv ekskæreste.
Den oldgamle myte, om at voldelige videospil avler voldelige børn, bliver endnu engang vendt. Vi leder efter folk med forældre, som troede, at deres børns hobbyer var farlige. Anders havde en folkeskolelærer, der ikke var så imponeret over ham, da han startede til ishockey, men den, der ler sidst, ler bedst, da Anders endte med at blive fuldtidsprofessionel. Sofias mor er heller ikke just imponeret over sin datters shoppevaner, men hey, væggelus og lopper kan da også være gode kæledyr.
Den anekdotiske conga-linje har endnu engang fundet vej til studiet. Denne gang har Johnny grebet den og fortæller om dengang, en dårlig vane blev til nogle rigtig klamme istapper.
Den flittige ingeniørstuderende har sendt os en udgave af hhv. DTUavisen og Ingeniøren. Inspireret af en artikel om hvilke planter man ikke skal spise, ringer Danni ind og fortæller om dengang, han kom til at forgifte sig selv med abrikoskerner.
Findes der sjove historier fra et forældremøde? I lang tid ser svaret ud til at blive et rungende "NEJ!". I sidste sekund kommer Torben os til undsætning med en historie om dengang, han havde lidt svært ved at finde frem til det rigtige forældremøde.
Vi får fat på asieavleren Johan, der har dyrket 1.5 tons asier til Randers Sygehus. Efter en tur i den varme stol, får vi ham dog til at indrømme, at asier ikke engang er hans favorit grøntsag.
Krager i storbyer har måske højere kolesteroltal end deres artsfæller på landet. Men i stedet for at lede efter tykke dyr, leder vi i stedet for efter dyr, der har en sjov afhængighed. Claus ringer ind og fortæller om dengang, hans australske ænder OD'ede på valmuer. Sidsels kat havde også en dårlig vane. Den spiste nemlig mentolcigaretter. Heldigvis gik den ikke og spyttede op i loftet.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:03:35
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)