Barbara Cartland

At en så yndig pige er bundet til en mimrende olding – det er en forbrydelse

– Måske har du ret, sagde han. – Men ikke desto mindre var hun en dejlig pige.

Er du klar over at det kunne få katastrofale følger for din sociale position?

Båden var dækket af fiskenet og skjult så godt, at ingen forbipasserende ville have lagt mærke til den.

s et brev, måtte det komme fra hende. Hun burde takke ham, fordi han havde inviteret hende ud til middag.

– Jeg vil skrive til ham, sagde hun til sig selv.

– Jeg … elsker … dig.

, en nat, der vil være alt for kort og være forbi alt for hurtigt, fordi jeg vil elske dig, så længe eller så kort den varer.

Melita rødmede og gemte ansigtet mod hans. – Du må ikke gøre mig sky…

Han lagde en finger under hendes hage og drejede hendes hoved, så han kunne se hende i øjnene. – Du er som en blomst, der åbner sig for solen. For det solskin, der altid vil være del af min kærlighed.

Hun rykkede lidt nærmere til ham og spurgte:

– Hvad skal vi nu?

– Vi spiser middag heroppe, svarede han. – Ikke nedenunder

onkel hedder!

Hans stemme var streng, og han kom i tanker om, at han havde brugt det samme tonefald, når han under krigen skulle give en soldat en reprimande.

Men Vania, som i mellemtiden havde sat sig på kanten af vindueskarmen, lo blot

– Og selv om disse kærlighedsaffærer somme tider kun er rene flirter, fortsatte han, – eller måske bliver mere lidenskabelige episoder, gemmer en mand samtidig hele tiden en ganske særlig plads i sit hjerte til den kvinde, der en dag bliver hans hustru og mor til hans børn.

– Du mener, at der er en forskel? spurgte Seraphina.

– En meget betydningsfuld forskel, svarede han. – Lad mig forklare det nærmere, Seraphina. Hvis en mand er en gentleman, kaster han sig ikke ud i kærlighedsaffærer med unge, uerfarne piger eller kvinder, der ikke ved, hvad de gør.

Han tav og tilføjede i et bestemt tonefald:

– Som jeg allerede har sagt, er det faktisk et spil, der ifølge

– Og selv om disse kærlighedsaffærer somme tider kun er rene flirter, fortsatte han, – eller måske bliver mere lidenskabelige episoder, gemmer en mand samtidig hele tiden en ganske særlig plads i sit hjerte til den kvinde, der en dag bliver hans hustru og mor til hans børn.

– Du mener, at der er en forskel? spurgte Seraphina.

– En meget betydningsfuld forskel, svarede han. – Lad mig forklare det nærmere, Seraphina. Hvis en mand er en gentleman, kaster han sig ikke ud i kærlighedsaffærer med unge, uerfarne piger eller kvinder, der ikke ved, hvad de gør.

Han tav og tilføjede i et bestemt tonefald:

– Som jeg allerede har sagt, er det faktisk et spil, der ifølge de uskrevne regler ikke skulle kunne såre nogen.

– Men alligevel bliver nogen såret? indskød Seraphina spørgende.

– Det sker, og det er beklageligt, svarede Kelvin. – Men i de fleste tilfælde skilles manden og kvinden efter en sådan affære uden nag eller bliver blot venner.

Han tav og tilføjede langsomt:

– Når de så ser tilbage på det, der skete, husker de det kun som en charmerende, tiltrækkende episode i deres liv, der for en kort tid gjorde dem meget lykkelige, men som de begge vidste, ikke kunne vare ved.

– Jeg … jeg tror, jeg … forstår, sagde Seraphina. – Og det … det er sådan, du følte for Lady Braithwaite?

– Netop! svarede Kelvin.

– Da hun talte om dig … og jeg … kom til at høre, hvad hun sagde … fortsatte Seraphina tøvende, – l-lød hun ikke, som … om du var noget fra … fortiden.

Kelvin kneb læberne sammen et øjeblik.

Hvorfor i alverden havde Auriel Braithwaite lige
netop valgt at diskutere ham uden for Seraphinas koøje?

Så svarede han roligt:

– Uden at tale nedsættende om nogen tror jeg, du vil forstå, når jeg siger, at Auriel Braithwaite er den type kvinder, der gerne vil føle, at det er hende, der siger til, når spillet er forbi.

Der blev stille, men omsider sagde Seraphina spagfærdigt:

– Tak, fordi du … forklarede mig … disse ting. Jeg vil prøve på … ikke at gøre noget forkert, men hun får mig til at føle det, som om … som om jeg er ingenting … et nul.

– Du er min hustru, Seraphina, sagde Kelvin bestemt, – og lad mig ganske ærligt betro dig noget: Jeg har aldrig før truffet nogen i hele mit liv, der ved så meget om de ting, der virkelig har betydning