Lad mig imidlertid som Deres veninde anbefale, at De ikke stoler blindt på alle hans påstande, for hvad angår mr. Darcys slette behandling af ham, er det helt og aldeles usandt. Han har tværtimod altid optrådt særdeles venligt mod ham, skønt George Wickham har behandlet mr. Darcy på den mest skændige måde. Jeg kender ikke alle enkeltheder, men jeg ved med sikkerhed, at man ikke kan bebrejde mr. Darcy det mindste, og at han ikke kan tåle at høre George Wickham nævnt, og skønt min bror mente, at han ikke så godt kunne undgå at medtage ham i sin indbydelse til officererne, var det ham overordentligt tilpas, at han selv var rejst væk. At han i det hele taget viser sig her på egnen, er faktisk højst uforskammet, og det undrer mig, at han kunne få sig til det. Det gør mig ondt for Dem, miss Eliza, at Deres yndlings brøde således er blevet afsløret, men ærlig talt, hans herkomst taget i betragtning, kunne man ikke forvente noget bedre.“
Afsløring af Wickhams og darcys forhold. Wickham er måske ikke lige så skøn som man tror og det er måske i virkeligheden slet ikke mr. darcy som er skurken.