Ovenstående er et meget simpelt eksempel, men hvis man kommer i træning med at lade fornuften overvåge og styre den måde, man forholder sig til verden på, er der mange problemer både for én selv og ikke mindst for andre, der kan undgås. Det er dog ikke et spørgsmål om at undertrykke eller fjerne følelser fra sit sind. Det er udelukkende et spørgsmål om ikke at lade de primitive, spontane og ureflekterede følelsesområder i ens hjerne egenrådigt vælge, hvilke følelser der passer til den givne situation.