Sune Caspersen

    bybhar citeretfor 2 år siden
    følgeskab af mange i den socialdemokratiske
    Jesper Lillelundhar citeretfor 2 år siden
    Uligheden var ikke mindst synlig under coronakrisen i 2020. Mens lavtlønnede SOSU-hjælpere og chauffører arbejdede videre og udsatte sig for smitte, trak den øvre del af samfundet sig tilbage til deres ejerboliger og sommerhuse for at arbejde hjemme.
    Bettina Buchhar citeretsidste år
    Formuer og indkomster i de sociale klasser
    Bettina Buchhar citeretsidste år
    Andel af 60-årige i de sociale klasser, der har formue til at opretholde den typiske indkomst på arbejdsmarkedet i tre år eller mere.
    Bettina Buchhar citeretsidste år
    Uddannelse, arbejdsmiljø, ledighed og levealder i de fem sociale klasse
    Bettina Buchhar citeretsidste år
    Tabel 17. Nej, klassekampen er ikke slut
    Bettina Buchhar citeretsidste år
    Figur 12. Det brede lag vil have omfordeling – men ikke så markant som før
    Anne Fruergaard Pedersenhar citeretsidste år
    I 1995 modtog de rigeste 5 procent 16,6 procent af de samlede bruttoindkomster – hvilket faktisk er ganske meget. Deres andel af indkomsterne steg markant i 00’erne, dykkede under finanskrisen i 2008-10, men steg så kraftigt igen og er i dag vokset til hele 21,9 procent af de samlede indkomster.
    En del af forklaringen er, at de allerrigeste – top-1-procent – i ekstrem grad har øget deres andel: Fra 5,9 procent i 1995 til 9,4 procent af de samlede indkomster i 2019.
    Pia Skipper Qvist Levringhar citeretsidste år
    Vi hører tit det liberalistiske modargument: “Lad blot de rigeste tjene mere, for de skaber arbejdspladser og velstand til resten af samfundet.” Desværre ikke. Argumentet er stødt frontalt ind i virkeligheden.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)