Robert Galbraith

Fulbourne Street, og fik en underlig dobbelt følelse: Hans vage erindring om stedet, der utvivlsomt var svækket af hans bevidste forsøg på at glemme, lå som en bleg film hen over scenen foran hans blik. Bygningerne var lige så afrakkede, som han huskede dem – den hvide pudsekalk var smuldret væk

Hun havde ret.

Han bladede frem til Robins fjerde mærkeseddel, og efter endnu en gang at have tjekket hoveddøren, som stadig var lukket, læste han den næste markerede passage.