James Joyce

Henført lå jeg over hende, fulde læber fuldt åbne, kyssede hendes mund. Uhm. Blidt gav hun mig i min mund kommenskagen varm og tygget. Sødlig masse hendes mund havde mumlet sødsur af hendes spyt. Glæde: jeg spiste den: glæde. Ungt liv, hendes læber som gav mig truttende. Bløde varme klæbrige vingummilæber. Blomster var hendes øjne, tag mig, villige øjne. Småsten faldt. Hun lå stille

Skærmet under bregner lo hun varmfoldet. Vildt lå jeg på hende, kyssede hende: øjne, hendes læber, hendes strakte hals dunkende, kvindebryster fyldige i blusen af batist, fede brystvorter rejste. Hed tungede jeg hende. Hun kyssede mig. Jeg blev kysset. Hengiven helt ruskede hun mit hår. Kyssede, hun kyssede mig.
Mig. Og mig nu

Han ville bare komme til at gøre sig latterlig ved at citere digte for dem som de ikke kunne forstå.

De ville tro at han luftede sin højere uddannelse.

Han ville bare komme til at gøre sig latterlig ved at citere digte for dem som de ikke kunne forstå. De ville tro at han luftede sin højere uddannelse

Han holdt af musik, men det stykke hun spillede, var ikke noget for ham

Nogle nedsættende bemærkninger hun var kommet med sad stadig som en brod i hans erindring; hun havde engang omtalt Gretta som bondesnu, og det passede slet ikke på Gretta.

Jeg troede ikke De var vestbrite

Det var sandt at han skrev en litteraturspalte hver onsdag i The Daily Express, som han fik femten shillings for. Men det gjorde ham sandelig ikke til nogen vestbrite.

– Og hvorfor tage til Frankrig og Belgien, sagde miss Ivors, – i stedet for at besøge sit eget land?