James Joyce

Han slukkede stearinlyset med en skarp ekshalation på dets flamme, trak to fyrretræsstole med skesæde hen til kaminstenen, den ene til Stephen med ryggen til forområdets vindue, den anden til sig selv når nødvendigt, knælede ned på det ene knæ, arrangerede på kaminristen et bål af korslagte pinde med harpiksender og diverse kulørte papirer og uregelmæssige polygoner af bedste Abram-kul til enogtyve shilling pr. ton fra Messrs Flower and M’Donalds lager, 14 D’Olier Street, antændte det på tre fremstikkende papirspidser med én strøget luciferfyrstik, hvorved han frigjorde den i brændslet indeholdte potentielle energi og lod dets kul- og brintelementer indgå i fri forening med luftens ilt.

Fra højenloft hørte hr. Leopold skrig i sky og undrede hvad skrig det var om af barn eller kvinde og såre undres mig, sagde han, det ej er kommen før nu. Mig tykkes det overlænge at drøje. Og han var agtsom og så på den side bordet en

thi en såre god mand var han af sin lystighed

sagtmodigste mand og den venligste som nogentid bredte husbondhånd under høne og var den allersandeste ridder i verden én som altid gjorde ædel dame hørig tjeneste drak høvisk hans skål. Kvindes kvide af kvid med undren begrundende.

og af dem alle, på nær unge Stephen, var han den mest drukne som æskede end mere mjød)

hr. Leopold sad hos dem thi han bar fast venskab mod hr. Simon og mod denne hans søn unge Stephen

konen bør at leve og barnet at dø

Hvorved de blev hede om kind dels formedelst drøftelse og dels formedelst deres druk men

Barn og moder både nu herliggør deres Skaber, den ene i limbomulm, den anden i renselsesild

Gudmuligede sjæle vi natligt umuliggøre, hvilket er synden mod Den Helligånd, Gud Selv, Herre og Giver af Liv?