James Joyce

Han slukkede stearinlyset med en skarp ekshalation på dets flamme, trak to fyrretræsstole med skesæde hen til kaminstenen, den ene til Stephen med ryggen til forområdets vindue, den anden til sig selv når nødvendigt, knælede ned på det ene knæ, arrangerede på kaminristen et bål af korslagte pinde med harpiksender og diverse kulørte papirer og uregelmæssige polygoner af bedste Abram-kul til enogtyve shilling pr. ton fra Messrs Flower and M’Donalds lager, 14 D’Olier Street, antændte det på tre fremstikkende papirspidser med én strøget luciferfyrstik, hvorved han frigjorde den i brændslet indeholdte potentielle energi og lod dets kul- og brintelementer indgå i fri forening med luftens ilt.

En yderst interessant diskussion udspandt sig i Brian O’Ciarnains ældgamle sal i Sraid na Bretaine Bheag, under Sluagh na h-Eireanns auspicier, om genoplivningen af ældgamle gæliske sportsgrene og betydningen af legemskultur, som man forstod den i oldtidens Grækenland og oldtidens Rom og oldtidens Irland, for slægtens udvikling. Den ædle ordens ærværdige formand førte forsædet og fremmødet var af store dimensioner. Efter formandens lærerige tale, en storartet præstation veltalende og magtfuldt udtrykt, fulgte en yderst interessant og lærerig diskussion af den sædvanlige høje standard vedrørende ønskværdigheden af genopliveligheden af vore ældgamle pankeltiske forfædres ældgamle lege og sportsgrene. Den velkendte og højt respekterede fortaler for vort gamle sprogs sag, Mr Joseph M’Carthy Hynes, fremførte en veltalende appel om genoplivning af de ældgamle gæliske sportsgrene og tidsfordriv som Finn MacCool dyrkede morgen og aften, beregnet på at genvække de bedste traditioner for mandig styrke og kampmod der er overleveret os fra fordums dage. Da L. Bloom, som fik en blandet modtagelse af bifald og hyssen, havde gjort sig til talsmand for det modsatte standpunkt, bragte den stemmeføre formand diskussionen til afslutning, som reaktion på gentagne opfordringer og kraftige bifaldsytringer fra alle sider i et tætpakket hus, med en overordentlig bemærkelsesværdig udgave af den udødelige Thomas Osborne Davis’ evigtunge vers (lykkeligvis for velkendte til at kræve gentagelse her) A Nation Once Again under hvis udførelse man uden frygt for modsigelse kan sige at den erfarne patriotiske stjerne fuldstændig overgik sig selv. Den irske Caruso-Garibaldi var i storslået form og hans stentortoner

lød allerfordelagtigst i den hæderkronede hymne sunget som kun vor borger kan synge den. Hans overdådige førsteklasses stemmepragt, som med sin overlegne kvalitet kraftigt øgede hans i forvejen internationale ry, blev højlydt applauderet af den store tilhørerskare blandt hvilke man noterede sig mange prominente medlemmer af gejstligheden såvel som repræsentanter for presse og retsvæsen og de øvrige lærde professioner. Derpå afsluttedes begivenhederne.
Blandt de tilstedeværende gejstlige var provst William Delany, S. J., L. L. D.; biskop Gerald Molloy, D. D.; pastor P. J. Kavanagh, C. S. Sp.; pastor T. Waters, C. C.; pastor John M. Ivers, P. P.; pastor P. J. Cleary, O. S. F.; pastor L. J. Hickey, O. P.; provst Fr. Nicholas, O. S. F. C.; provst B. Gorman, O. D. C.; pastor T. Maher, S. J.; provst James Murphy, S. J.; pastor John Lavery, V. F.; provst William Doherty, D. D.; pastor Peter Fagan, O. M.; pastor T. Brangan, O. S. A.; pastor J. Flavin, C. C.; pastor M. A. Hackett, C. C.; pastor W. Hurley, C. C.; biskop Mgr M’Manus, V. G.; pastor B. R. Slattery, O. M. I.; provst M. D. Scally, P. P.; pastor F. T. Purcell, O. P.; provst Timothy kanon Gorman, P. P.; pastor J. Flanagan, C. C. Lægfolket omfattede P. Fay, T. Quirke, etc., etc