Alaa al-Aswany

    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Abaskharons mæglerprovisionsmetoder kan bruges som model for korrekt og dygtigt udført bedrageri, for han øger ikke som en anden amatør prisen på det han køber, eftersom priserne er velbekendte eller kan blive velbekendte hvad øjeblik det skal være. I stedet tager han for eksempel hver dag en smule der er så lille at ingen lægger mærke til det, af kaffen, teen og sukkeret, så pakker han de stjålne forsyninger om i nye poser og sælger dem en gang til til Zaki Bey og fremlægger ægte fakturaer som han har fået fat i ved hjælp af en privat overenskomst med den gudfrygtige, skæggede, muslimske købmand på Marouf Gaden.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Folk er naive når de tror vi begår valgsvindel. Overhovedet ikke. Det kan blot koges ned til at vi har studeret det egyptiske folk nøje. Vorherre skabte egypterne til at anerkende regeringens autoritet. Ingen egypter kan gå imod sin regering. Nogle folkeslag er letbevægelige og oprørske af natur, men egypteren bøjer hovedet hele livet, så han kan spise. Det står der i historiebøgerne. Egypterne er det letteste folk i verden at herske over.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Valgresultatet var blevet offentliggjort officielt torsdag aften. Hajj Azzam havde vundet Andetkammerets arbejdermandat for Kasr al-Nil og hentet sig en knusende sejr over sin modstander Abu Himeida, som ikke fik ret mange stemmer. Al-Fouli havde bestemt at hans nederlag skulle være overvældende og rungende og stå som et eksempel for alle andre der kunne finde på at nægte at adlyde hans anvisninger i fremtiden.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Wright sagde, idet han tændte sin pibe:

    ”Lad mig gøre det helt klart: Vores funktion i Klubben er at bestemme bilpolitikken i Cairo. Alle egyptere, uanset om de er rige og uddannede, er ukvalificerede til at tage beslutninger. Automobilen er en vestlig mands opfindelse, og kun denne skal have lov til at tage beslutninger desangående. Jeg kunne ikke drømme om at forvente mere af egypterne, end at de kan købe en bil og køre den.”
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Bahr bliver aldrig vred over fulderikkernes krænkelser, hvis det skyldes, at de faktisk har mistet kontrollen over selv. Han siger gerne til sine assistenter: ”Den berusede kan man ikke kritisere. Ligesom den der sover, må han være i den vågnes varetægt.”
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Men hvis der var mad, som var lige ved at være for gammel, rejer for eksempel, så pillede og panerede Rukabi dem og gav maître Shakir besked. Denne nikkede indforstået og ventede, indtil en kunde spurgte: ”Shakir, hvad kan du anbefale til middag i aften?”
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Fez-Youssef faldt i den fælde, der hedder religiøse anfægtelser. Langsomt svandt hans glæde og lod en dyb følelse af synd få magten over ham. Han syndede, og det ville kaste ham i helvedes ild. Det daglige brød, som han levede af og ernærede sine to koner og sine børn med, var uretmæssige penge.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Hvad var det dog, der var foregået? Hvordan havde det kunnet udvikle sig så voldsomt med Aisha? Hvordan vovede hun at behandle ham på den måde? Gudskelov var han hashryger, for hashen beroligede nerverne og manede til fornuft.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Hvad var det dog, der var foregået? Hvordan havde det kunnet udvikle sig så voldsomt med Aisha? Hvordan vovede hun at behandle ham på den måde? Gudskelov var han hashryger, for hashen beroligede nerverne og manede til fornuft. Hvis han havde været alkoholiker, ville han have tabt besindelsen og kvalt Aisha med sine bare næver.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Hvad var det, der fik medlemmerne til at ignorere Abdelaziz? Formodentlig skyldtes det, at de ikke følte sig tilpas med den måde, han så ud på, hans store skikkelse og hans stærke, direkte blik; måske var det, fordi han ikke gav indtryk af at være en underordnet, fordi han ikke havde det underdanige og ydmyge udtryk i ansigtet, som tjenerne anvendte for at tiltuske sig drikkepenge.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)