Yun vågner, går der et øjeblik før hun bliver klar over hvor hun er. Så husker hun det. Hun holder en
Dørk og skot, lejder, klys, spygat, aptering, takkelage.
egne maskiner tog over og endelig satte hende i bevægelse.
“Det her sted.”
“Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig uden Sang-ho,” siger en af dem, og hendes stemme er tyk som om hun har grædt meget.
Hun har svært ved at sove uden Choi.
Mens ankerkæden endnu skramlede ud af klysset i Jutlandias stævn, blev vi kaldt sammen i salonen, hospitalspersonale og søofficerer samledes i salonen, og kommandøren trådte op på podiet og talte til os under ét.
“Jeg har noget tøj du må få,” siger hun. “Kom med her.” De går rundt om hytten, og Jin-ae viser Yun et halvtag hvor der står et stort lerfad på et bord.
Hun prøver at spørge tilfældige mennesker som hun kommer forbi, men ingen af dem aner hvad hun taler om.
Jeg ser mig omkring i det store rum.
fb2epub
Træk og slip dine filer
(ikke mere end 5 ad gangen)