Samleren

Han slukkede stearinlyset med en skarp ekshalation på dets flamme, trak to fyrretræsstole med skesæde hen til kaminstenen, den ene til Stephen med ryggen til forområdets vindue, den anden til sig selv når nødvendigt, knælede ned på det ene knæ, arrangerede på kaminristen et bål af korslagte pinde med harpiksender og diverse kulørte papirer og uregelmæssige polygoner af bedste Abram-kul til enogtyve shilling pr. ton fra Messrs Flower and M’Donalds lager, 14 D’Olier Street, antændte det på tre fremstikkende papirspidser med én strøget luciferfyrstik, hvorved han frigjorde den i brændslet indeholdte potentielle energi og lod dets kul- og brintelementer indgå i fri forening med luftens ilt.

en politiker i fjernsynet der snakker benene af en hest

en glorie over hovedet som krone over ansigtet hvis eneste

last er at det er født sløvere end den skarpeste kniv

Du har redt din næstbedste seng og andre må ligge i den

O, Leopold tabte nålen
i sine underbukser
Hvad sku’ han dog gøre,
for og holde den oppe,
for og holde den oppe

BLOOM (blidt): Tag så lige og giv mig den kartoffel

Den er jo ikke noget, men alligevel, et levn efter stakkels mor

Der knytter sig et minde til den. Jeg vil gerne have den

At have eller ikke have det er spørgsmålet

hvorved hun viser sit bare lår, og ruller kartoflen ud fra det øverste af sin strømpe) Dem at der gemmer de ved hvor de skal finde

Den herre … ti shilling … betaler for de tre … tillad mig et øjeblik … den herre her betaler for sig … hvem rører ved den? … av! … pas på med hvem du niver … bliver