Rachel Cusk

mænd altid syntes om det når man viste sin uafhængighed af dem. Men det ville på en eller anden måde have føltes som svindel, sagde hun, som

var en mærkelig idé at skrive på et andet sprog end ens eget. Det får næsten én til at føle sig skyldig, sagde hun, sådan som folk føler sig tvunget til at bruge engelsk, hvor må der være meget af dem selv der går tabt i den overgang, ligesom folk der får besked på at forlade deres hjem og kun tage nogle få livsvigtige ting med sig. Men der var også en renhed ved det billede der tiltrak hende, fyldt som det var med mulighed for at man kunne genopfinde sig selv. At blive befriet fra rod, både mentalt og verbalt, va

Hun havde ikke lagt mærke til den før den var væk, og det virkede næsten som om sammenbruddet af den struktur, den ligevægt, var skyld i den fortvivlede situation der fulgte. At hun blev forladt af én mand, førte med andre ord direkte til at hun blev overfaldet af en anden, indtil de to ting – episodens nærvær og ægtemandens fravær – nærmest kom til at virke som en og samme ting. Hun havde forestillet sig at afslutningen på ægteskabet, sagde hun, ville være en langsom opløsning af forholdets betydninger, en lang og smertelig omfortolkning, men i hendes tilfælde havde det slet ikke været sådan.