da

Ole Lund Kirkegaard

  • Juliehar citeretfor 7 måneder siden
    „Du har ret, Viggo. Den blinker. Ork, mand, jeg har aldrig før set et tegnet næsehorn, der kunne blinke. Det er skægt.“
    „Det synes jeg ikke,“ sagde Viggo.
    I det samme udstødte næsehornet på væggen en høj, rumlende lyd og drejede hovedet.
    „Hjælp,“ skreg Viggo og gjorde et højt hop.
    „Scchys, stille,“ sagde Topper. „Du gør den jo bange, sådan som du råber op. Hej, næsehorn.“
    „Grummp, hork,“ sagde næsehornet.
  • Juliehar citeretfor 7 måneder siden
    væggen.

    „Øjj,“ råbte Topper. Den er allerede sulten. Vi giver den lidt rugbrød.
    Han nærmede sig forsigtigt det gule næsehorn med en humpel
  • Juliehar citeretfor 7 måneder siden
    „Ork,“ sagde han til sig selv. „Det ser vel nok kønt ud. Bare Sille nu kommer forbi og ser det.“
    I det samme hørte han en lyd et lille stykke oppe ad vejen.
  • Juliehar citeretfor 7 måneder siden
    Sille.

    „Det der på muren,“ sagde Topper og pegede med tommelfingeren over skulderen.
    „Jamen, Topper,“ sagde Sille og lo. „Der står jo slet ikke noget på muren.“
    Topper drejede langsomt hovedet og så på muren. ALLE BOGSTAVERNE VAR BORTE.
    Det kønne, han havde skrevet til Sille, var sporløst forsvundet.
    Tilbage var
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)