Ian McEwan

Måske så de træernes og engenes klare efterårsfarver gennem Gabriele Münters øjne.

Bestræbelser virkede meningsløse. Symfonier især: hjælpeløse stød i trompeten, svulstighed, dødsdømte forsøg på at bygge et bjerg af lyd. Lidenskabelig stræben. Og med hvilket formål? Penge. Respekt. Udødelighed. En måde hvorpå vi fornægter den tilfældighed vi er avlet med, og holder vor dødsangst stangen.

Dengang drejede det sig om at skaffe sig fordele på andres bekostning; grådighed og hykleri var de barske realiteter. Nu lever vi i en mere fornuftig, medfølende og tolerant epoke hvor de enkelte individers private og harmløse præferencer forbliver deres egen sag, også når det drejer sig om offentligt kendte personer.