„Arh, hvor er det ærgerligt at jeg ikke kunne sejle med jer,“ sagde Dandelion, „men hvad kan jeg gøre, på havet brækker jeg mig så det er helt ubeskriveligt. Men ved du hvad, jeg har aldrig i mit liv talt med en havfrue. Pokkers ærgerligt.“
„Hvis jeg kender dig ret,“ sagde Geralt og snørede sadeltaskerne, „så skriver du alligevel en ballade.“
„Ja, selvfølgelig. Jeg har allerede de første strofer. I min ballade ofrer havfruen sig for fyrsten og skifter fiskehalen ud med et par smukke ben, men betaler for det ved at miste stemmen. Fyrsten bedrager hende, forlader hende, og så dør hun af sorg, bliver forvandlet til havskum når de første solstråler…“