Når Søren Lerche i dag arbejder som mentor for unge bandemedlemmer, der ønsker at bryde med deres kriminelle tilværelse, trækker han på sine personlige erfaringer.

Som ung og venstreorienteret blev han i midten af 1990’erne tiltrukket af det autonome miljø på Nørrebro og deltog som aktivt medlem af et antifascistisk tæskehold i blodige overfald på nazister, gadekampe med politiet og omfattende hærværk mod ’systemet’.

Inspireret af Rote Armee Fraktion i Tyskland og ETA i Baskerlandet og med en drøm om at finansiere venstreradikale aktiviteter med narkopenge etablerede han sammen med to kammerater først tre hashklubber i København og siden De Brune Bude, der via sms-bestillinger leverede tusindvis af plasticposer med hash direkte til kundernes bopæl. Efterhånden som pengene rullede ind, gled hans politiske overbevisning i baggrunden til fordel for en kriminel tilværelse, der først endte, da han i 2004 fik en længere fængselsstraf for den omfattende hashhandel.

På sin egen krop har Søren Lerche erfaret først, hvor grænseoverskridende det er at bruge vold og lave kriminalitet, siden hvor svært og fyldt med angst det kan være at bryde med en radikaliseret fortid, hvis man igen ønsker at blive en lovlydig borger.

I dag er Søren Lerche blevet leder af FRYShuset, der arbejder med antiradikalisering, han indgår som en del af EU-Kommissionens Radicalisation Awareness Network og arbejder som projektleder på Grundtvigs Højskole, hvor han underviser i radikalisering af unge.
Bogen tager læserne med hele vejen fra opvæksten i sovebyen Værløse over Det frie Gymnasium og det autonome miljø på Nørrebro til en pushertilværelse fyldt med vold og kriminalitet frem til, at Søren Lerche endelig kommer ud på den anden side.

Ulrik Dahlin