Rikke Yde Tordrup

    Brianhar citeretfor 2 år siden
    Jeg har nogle enkelte gange oplevet ulykkelige pædagoger stå med en sag, hvor mange alarmklokker ringede. For eksempel lugtede barnet på grund af dårlig personlig hygiejne, barnet havde sår og mærker på kroppen, barnet havde ikke mad med, barnet kunne ikke lege med de andre børn uden at blive aggressivt og var ikke alderssvarende udviklet motorisk, følelsesmæssigt og sprogligt. Når pædagogerne blev spurgt om, hvorfor de ikke havde lavet indberetninger herpå, var svaret: ”Jamen, vi kunne jo ikke vide det med sikkerhed.” Og det er rigtigt! Vi kan aldrig vide med sikkerhed, om et barn får den omsorg, det har brug for – det vil altid være et professionelt skøn. Opmærksomhedspunkterne på sårbare børns udviklingsvanskeligheder, som jeg vil beskrive i bogen her, håber jeg vil være med til at kvalificere pædagoger til at turde foretage dette skøn – både når det gælder de lettere belastende vilkår, der måske kan løses ved forældrerådgivning samt udviklende øjeblikke, og når det gælder de til tider hårde belastende vilkår, som kan kræve en underretning, særlige foranstaltninger og ikke mindst udviklende øjeblikke
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Selv om et barn måske er i risiko for at udvikle en egentlig diagnose, vil jeg råde til, at der i vuggestuen, børnehaven eller indskolingen i første omgang ikke fokuseres særlig meget på barnets eventuelle diagnose, men derimod på barnets udviklingsvanskeligheder og udviklingspotentialer. For uanset om barnet har en diagnose eller ej, kan pædagogen hjælpe barnet
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Alligevel vover jeg at opstille nogle generelle opmærksomhedspunkter, som pædagogen med fordel kan have fokus på, når hun skal vurdere, om barnet er i risiko for udviklingsvanskeligheder.
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    måske kan løses ved forældrerådgivning samt udviklende øjeblikke,
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Risikofaktorer kan spænde vidt. Det kan eksempelvis være overstimulering, overbeskyttelse, manglende struktur, understimulering og traumer m.m. Fælles for dem alle er, at de stresser barnet. Omvendt er der forskellige beskyttende faktorer, som giver mulighed for udviklingen af tryg tilknytning, og som dermed nedsætter risikoen for, at barnet oplever udviklingsvanskeligheder (Shaffer 1993). Disse beskyttende faktorer omfatter eksempelvis barnets psykiske robusthed, et roligt temperament og måske den vigtigste af dem alle: Barnets mulighed for at opleve omsorg fra en primær eller sekundær omsorgsgiver
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Men når børnene er i vuggestue, børnehave og indskoling, kan pædagogen tage ansvar for at skabe de optimale institutionsrammer for, at et barn, der lever med risikofaktorer i hjemmet, kan udvikle sig bedst muligt. Det er muligt at bede om tværfaglig hjælp hos PPR, og pædagogen kan straks gå i gang med at skabe udviklende øjeblikke og dermed selv blive en beskyttende og måske også en udviklende faktor i barnets liv.
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Barnets tilknytningsstil overføres nu til pædagogen, og herefter vil det trygt tilknyttede barn ofte bevæge sig i en slags stjerneadfærd, nu med pædagogen i midten af stjernen.
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Det vil sige, at hver enkelt udviklende øjeblik tæller i forhold til at få positive erfaringer med at lade sig regulere af en omsorgsgiver fra uro og utryghed til ro og tryghed
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Flere undersøgelser af børn, der lever med mange risikofaktorer, men som til trods herfor har udviklet sig positivt, viser, at netop muligheden for at have oplevet en tryg tilknytning til en omsorgsgiver kan have afgørende positiv betydning for barnets udvikling, også selv om denne levede oplevelse først kommer senere end barnets første og andet leveår
    Jesper Marott Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Fonagy antager, at barnet via omsorgsgiverens mimik og stemmeføring lærer at skelne mellem forskellige indre fysiologiske tilstande. Således kobler barnet en specifik indre tilstand, som for eksempel uro, med omsorgsgiverens måde at spejle på.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)