Linse Kessler

den. Jeg lader døren stå på klem, så kan du bare smække efter dig, når du er færdig derude.”
Det var sødt af ham, ikke?!
Mens jeg samlede mine ting, gik han ned i vagtstuen på etagen under for at få sin morgenkaffe. Jeg vidste, jeg havde en god halv time, hvor jeg ikke ville blive forstyrret. Mit hjerte bankede. Så var det nu. Afgang.
Jeg skyndte mig ud på toilettet og lukkede døren. Morten havde skaffet mig tre lagener. Nye, forklarede jeg ham. Nye, husk det nu. Hvis de var for møre, ville de ikke kunne bære mig. Men han havde kun kunnet skaffe to nye og et brugt. Det indebar en risiko. Spørgsmålet var, hvor slidt det brugte var. Men okay, det var ikke lige tidspunktet at spille kostbar. Jeg snoede lagenerne stramt og bandt dem sammen med solide knuder. Den oversavede tremme sad godt fast, den var svær at vride ud af karmen, og jeg begyndte at blive nervøs. Pludselig virkede det ikke så nemt. Vi havde af

orden. Jeg lader døren stå på klem, så