Engang havde jeg langt, blondt hår og midterskilning, ligesom Gwynneth Paltrow, men så mødte jeg en sentimental fyr med nøjagtigt samme frisure til en fest. Og ikke nok med det, så dedikerede han en sang til mig på sin akustiske guitar, hvilket var en lille smule spændende, indtil han åbnede munden og lød som et harmonikasammenstød. Teksten var noget i retning af „Åh, kvinde, du flåede mit hjerte i tusind små lortebidder“. Hvilket jeg ikke var specielt imponeret over, eftersom han ligesom først lige havde mødt mig. Jeg klippede håret ganske kort tid efter.