”Kan du forestille dig, at nogen kunne dræbe et menneske med fuldt overlæg, uden had eller hævnfølelse, ene og alene af hjælpsomhed og medlidenhed? Det er et underligt spørgsmål, ikke? Men jeg må vel hellere fortælle dig det i den rigtige rækkefølge, ellers forstår du mig ikke.”

”Lægen der dræbte” begynder på den vestindiske ø Skt. Thomas i mellemkrigstiden. Her nyder de hvide europæere livet blandt lokalbefolkningen, som de ikke ser som andet end godmodige børn. Imidlertid indhenter omvæltningerne i Europa også den tyske læge, der længe har levet et tilbagetrukket og stille liv på øen, og inden længe er han nødt til at flytte tilbage til et Tyskland, der er næsten uigenkendeligt, for at hjælpe med at bygge et rige op, som skal være bedre og renere end noget andet.

Romanen giver et uhyggeligt og interessant indblik i, hvordan en af de førende nazipropagandister selv så på teorien om racerenhed og systematisk drab på degenererede og syge børn og voksne som et led i forædlingen af resten af menneskeheden. Bogen udkom første gang i 1936 og er udgivet som et historisk dokument.

Hellmuth Unger (1891–1953) var en tysk læge, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger både før, under og efter anden verdenskrig. Han var medlem af det tyske nazistparti og havde stor indflydelse på Det Tredje Riges ideologi om nogle racers overlegenhed over for andre. Som medlem af rigskomiteen for registrering af arvelige og genetiske sygdomme var han en af hovedkræfterne bag den såkaldte ’børnedødshjælp’, som blev praktiseret i Tyskland fra 1939 og frem til nazisternes fald.