da

Astrid Foss

    JOSEFINEhar citeretfor 2 år siden
    råbte Magda.
    “Vi ville have været tilbage i tide, hvis du ikke var blevet så længe ved skøjtesøen,” påpegede Ida.
    “Det er vores fødselsdag!” svarede Hanna kækt. “Så har jeg fortjent at lave noget sjovt!”
    riiskjaerhar citeretsidste år
    Tag til Regn­bue­kilderne. Men vær på vagt over for en fremmed. Vær på vagt …” Hendes ord blev svagere og svagere.
    “Mor!” kaldte Ida desperat.
    Men der kom intet svar.
    Pigerne så på hinanden.
    “Hvad mente hun?” sagde Magda og brød den anspændte tavshed
    riiskjaerhar citeretsidste år
    Oskar åbnede øjnene, da han hørte ordet gåtur og rejste sig op. Han var en buttet, lille isbjørneunge med den blødeste pels og øjne, der lignede mørk chokolade. Han sprang hen til døren og så håbefuldt på pigerne
    riiskjaerhar citeretsidste år
    “Godt klaret, alle sammen!” sagde Hanna.
    Magda nikkede. Hun var meget glad for, at de alle var nået sikkert op.
    Oskar aede de tre piger med snuden som for at sige tak, og de gav alle deres modige isbjørneven et kæmpe kram
    JOSEFINEhar citeretfor 2 år siden
    dig at stoppe mig!”
    Hun åbnede munden og hvæsede en masse ord.
    Sarah Sabrine Glæsner Kreutzfeldthar citeretfor 2 år siden
    et pattebarn, Ida. Du hørte godt, hvad han sagde,” svarede hun, da hendes støvler sank ned i den dybe sne. Med lidt besvær trak hun den ene fod op igen. “Vil du finde kuglen eller ej?”
    Ida rynkede panden og sprang efter sin søster ned fra kanen. “Selvfølgelig vil jeg det.” Så fik hun et glimt i øjet og tog en pind. “Men vi bør da være ordentligt forberedt. Vent lige et øjeblik, mens jeg prøver noget.”
    Hun ventede, til det begyndte at prikke i hendes hænder igen, og så begyndte hun at tegne noget i sneen med pinden. Magda sprang ned fra kanen og satte hænderne i siden. “Hvad i alverden laver du, Ida? Vi har altså ikke tid til at tegne nu.”
    “Dér tager du fejl,” svarede Ida. Hun pegede på sneen og grinede højt af glæde. “Det virker!”
    Dér i sneen var der et svagt omrids af et par

    Så drav di afsted

    L Mads Riiskjær Pedersenhar citeretsidste år
    Nu var der ikke længere sne under deres fødder, men kun jord og tørre fyrrenåle. De stod stille et øjeblik, så deres øjne kunne vænne sig til mørket.
    “Hvem dér?” kaldte Magnus. “Kom frem
    Katrine Lintrup Birkhar citeretfor 2 år siden
    Pigerne smilede til dem alle sammen og nikkede høfligt som tak.
    riiskjaerhar citeretsidste år
    Magnus sluttede sig til dem, og familien Aurora stod sammen med armene om hinanden og betragtede de blå, lilla og pink Evige Lys, der hvirvlede hen over Nordovias himmel i deres smukke dans.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)