- Lene Braae-cortsenhar citeretfor 2 år siden
„Det var det eneste, hun havde,“ sagde Gamache, „eller i det mindste det eneste, der ikke sad fast på hendes hus.“ - Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år siden
Sandra svarede på hendes - Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år sidenTiden sneglede sig afsted
- Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år sidenDet var mere søgt, end hvad hun indtil videre havde sagt, og der var færre beviser, der understøttede hendes teori. Faktisk var der slet ikke nogen.
„Eller - Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år sidentil at vente.
Men - Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år sidenDet føltes ikke godt
- Jens Christian Hejndorfhar citeretfor 2 år sidensommerhuset.
Sandra sad - Randi Tillgaardhar citeretfor 2 år siden
Hvem kunne det være? Deres omgangskreds havde aldrig været stor, og besøgene var kun blevet færre i årenes løb. Med et hurtigt blik på sin datter forlod han værelset, gik hurtigt igennem lejligheden og åbnede hoveddøren.
Selvfølgelig var det strisseren. Tompas’ kone. Hannah. Lidt forpustet fra turen op ad trapperne med en ICA-pose i den ene hånd.
„Undskyld, at jeg forstyrrer så sent,“ sagde hun og lød, som om hun faktisk mente det.
„Hvad vil du?“
„Stille et par spørgsmål, hvis det er okay?
fb2epub
Træk og slip dine filer
(ikke mere end 5 ad gangen)