da

Markus Zusak

    Birgitte Gilleshøjhar citeretsidste år
    sig ned og skubbede stemmen til side.
    Nu var der kun
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    (Heldigvis havde Rosa, hver gang der tidligere skulle vaskes, sat Liesel til at tage sengetøjet af og lægge rent på. “Og lad det gå lidt rask, Saumensch! Ser det ud, som om vi har hele dagen?”)
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    “Jo, kom nu, Liesel,” sagde han, da hun senere kæmpede en kamp. “Noget der starter med S. Det er nemt. Jeg er meget skuffet over dig.”
    Hun kunne slet ikke tænke.
    “Kom nu!” Hans hvisken legede med hende. “Tænk på Mama.”
    Så var det, at ordet ramte hende i ansigtet som en lussing. Et smil bredte sig af ren refleks. “SAUMENSCH!” råbte hun, og Papa brølede af grin og blev så stille.
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    Hun blev rykket op, sat på en stol ude til siden og fik af læreren, som tilfældigvis også var nonne, besked på at holde munden lukket.
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    Hans Hubermanns historie lød noget i den retning. Da jeg fandt den blandt bogtyvens ord, gik det op for mig, at vi havde passeret hinanden et par gange i løbet af den periode, selv om ingen af os havde aftalt møde. Personlig havde jeg meget arbejde at passe. Hvad Hans angår, så tror jeg, han gjorde sit bedste for at undgå mig.
    Første gang vi kom i nærheden af hinanden, var Hans toogtyve år gammel og kæmpede i Frankrig. Hovedparten af de unge mænd i hans deling var ivrige efter at komme i kamp. Hans var ikke så sikker. Jeg havde taget et par af dem med undervejs, men man kan sige, at jeg end ikke kom i nærheden af at røre Hans Hubermann. Enten var han for heldig, eller også fortjente han at overleve, eller også var der en god grund til, at han overlevede.
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    På en eller anden måde var Max Vandenburg, som nu var en teenager med hårde hænder, sorte øjne og en øm tand, også lidt skuffet midt i al sorgen og tabet. Ligefrem misfornøjet. Mens han så sin onkel synke langsomt ned i sengen, besluttede han, at han aldrig ville tillade sig selv at dø på den måde.
    Mandens ansigt var så fuldt af accept.
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    På Himmelstrasse bemægtigede Rudy sig bogen. Under en gadelygte læste han titlen højt og spekulerede over, hvad den handlede om.
    Drømmende svarede Liesel: “Bare om en morder.”
    “Ikke andet?”
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    “Får I noget godt at spise hjemme hos jer i aften?” spurgte han.
    “Jeg tvivler.”
    “Heller ikke her. Det er en skam, man ikke kan spise bøger. Arthur Berg sagde noget i den retning engang. Kan du huske det?”
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    Den var ledsaget af gnister, og han lå på jorden, inden han vidste af det. Han blev slået på samme sted en gang til, og han kunne mærke øjet blive gult og blåt og sort på samme tid. Tre lag ulidelig smerte.
    Hanne Nielsenhar citeretsidste år
    Hans storebror Kurt forhørte sig om, hvorvidt Rudy kunne blive meldt ind i Flieger Division, som specialiserede sig i flyvemaskiner og flyvning. For det meste byggede de modelfly, og der var ingen Franz Deutscher. Rudy accepterede det, og Tommy fulgte med. Det var den eneste gang i hans liv, at hans idiotiske opførsel gav positive resultater.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)