Olga Ravn

Hvorfor er vi ikke
en cigaret der møder
en kugle af pink papir
skod dig i mig
som døden

Den syge
lægger sit
ansigt
fra sig
som en cigaret

Hvide roser bærer
natten i deres handsker
som vasketøj
mit hjerte er en klud
det ønsker at prostituere sig

Jeg blomstrer
i mørke
jeg har ikke mere

Jeg vil messe længe
til du lægger dig
til rette
her i skyggen
af min hånd

Du er faldet langt
og hårdt dit
hjerte slipper
en dråbe af olie
i græsset

Du skal
sove
her i
skyggen
af min hånd

I havens mørke
fremstår haven
som et øje
roserne danner
en handske

Mit hjerte falder
som en fedtdråbe
og forsvinder
natten væder
sit ansigt i roserne

Olien har lagt sig
på havet det lyser
af dis i det hvide daggry
spild mig
min ømhed er et mørkt fartøj