Klaus Mann

Men anelsesvis og uden endnu at ville indrømme det over for sig selv, følte han for første gang en hemmelighedsfuld sammenhæng mellem sit eget væsen og den berygtede, fordærvede sfære, hvor der blev udtænkt og udført vulgære skurkestreger som denne brandstiftelse.

Doktor Ihrigs kategoriske domme blev betragtet med hellig alvor af alle, der regnede sig til den venstreorienterede avantgarde, selv om dommene fremkom i en højkapitalistisk avis’ spalter. For på den tid elskede børsbladene at tillade sig den spøg at have en marxistisk kulturredaktion – det gav et pikant anstrøg og kunne ikke for alvor genere nogen. Livets alvor herskede i erhvervsstoffet. I kronikken – som ingen seriøs forretningsmand nogen sinde så – fik en rød pave lov til at rase

Hvor let alting gik! Hvor lykkeligt alting føjede sig: Hendrik følte sig som lykkens yndling. Denne store gunst er simpelt hen faldet i mit skød, sådan tænkte han. Skulle jeg have afslået så megen glans? Der var ingen i min situation, der ville gøre det – hvis nogen vil påstå det, vil jeg kalde ham en svindler og hykler. Det havde ikke passet til mig at leve som emigrant i Paris – det havde simpelt hen ikke passet til mig! besluttede han med trodsigt overmod.