Salman Rushdie

Universet er en eksplosion. Det styrter af sted, maser, vokser, skaber plads til sig selv. Et erobringstogt, der fortsætter i al evighed. Ved du, hvad universets motto er? Giv mig mere. Jeg vil have det hele. Det er også mit motto. Sådan ser jeg også på tingene.“

Alderdommen er en sådan dal. I alderdommen løsriver man sig fra tidens fremherskende idéer.

I alderdommen løsriver man sig fra tidens fremherskende idéer. Nuet, med alle dets diskussioner og polemiske idéer, forekommer pludselig flygtigt og uvirkeligt. Fortiden er allerede fjern, og man indser, at fremtiden ikke er et sted, man vil finde nogen form for fodfæste. At adskille sig fra nuet, fortiden og fremtiden indebærer, at man inviterer evigheden indenfor, at man giver evigheden adgang til eksistensen.“

Alderdommen er en sådan dal. I alderdommen løsriver

det kom til ham i søvnens grænseland, hvor en smule magi fra forestillingsverdenen bag øjenlågene siver ind i den verden, man ser, når man åbner øjnene igen.

Han talte langsomt og bevægede sig langsomt og trak lidt på højre ben efter en dramatisk Indre Hændelse en del år tidligere.

For mange, mange år siden, da havet var rent, og nætterne trygge, var der en vej kaldet Warden Road (ikke kaldet sådan længere) i et kvarter kaldet Breach Candy (stadig kaldet sådan, mere eller mindre) i en by kaldet Bombay (ikke kaldet sådan i dag).

det andet brev fra Quichotte ramte helt uventet Salma R – ja, Salma selv – i hjertet; vi har nu kendt hende længe nok til at droppe det formelle „miss“.

Hun var nødt til at være „på“, fra det øjeblik hun trådte ind i studiet, til det øjeblik hun lænede sig tilbage i bilen med sin dirty martini (uden is, med oliven), og hun klarede det fint hver eneste dag.

Rejsen til kærlighedens dal måtte vente lidt endnu, for der var nogle problemer i lejren, som først skulle ordnes.