Benjamin Koppel

Jeg bliver nødt til i det mindste at møde François. Jeg kan ikke tillade mig andet!“.

Så han skyndte på gæsterne, bød dem hastigt farvel, og kun Mendel Fusgeyer vendte sig om på vej ud af lejligheden og fik i al hast sagt, at han snart ville vende tilbage med en ny ægteskabskandidat.

Det blev aldrig til noget.

Ikke fordøje.“
Yitzhak tyssede kærligt på sin datter, det var ikke tid til sproglige irettesættelser, og bragte Bruche en kop te med både sukker og honning i.

Hun følte sig selvstændig og stærk og begyndte uden at tænke over det at fløjte åbningstemaet fra Brahms fjerde symfoni.

E-mol.

Lyden af melankoli og mod samlet i violinernes simple melodi.

Fra kvinten ned til moltertsen, sørgmodigt, men i næste strofe allerede med et håbefuldt svar, fra grundtonen op til den lille sekst. Mismodigt ned igen fra kvarten til sekunden, men straks glædesfyldt op igen fra dominantens terts tilbage op til kvinten. Hele tiden det berusende skift mellem melankoli og håbefuldhed.