da

Katrine Marie Guldager

  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    Hun vil ikke forlades, siger hun, og det bliver hun, hun bliver forladt af mig, og jeg skriver i min dagbog, at jeg ikke forstår det, jeg troede, hun glædede sig til at blive fri, hun elsker mig jo ikke, gentager jeg, og jeg skriver også, at det er OK, jeg har for længst accepteret det, og så stopper jeg op, forskrækket over, hvad det egentlig er, jeg skriver, hvad er det for en stemme, der taler nu? Og er det overhovedet rigtigt?
    Helt siden min far døde, har jeg haft en følelse af, at der var en skjult sandhed, et samlende princip bag det hele, et eller andet jeg bare ikke kunne se, og måske er denne sandhed, dette princip bare, at jeg ikke føler, at hverken min mor eller min søster elsker mig? De vil have noget af mig, de har brug for mig, men det er jo noget andet, er det ikke? Jeg føler ikke, at de kender mig, og kan man elske nogen, man ikke kender? Jeg går tur på Assistens Kirkegård og synes pludselig, at jeg ser noget, jeg ikke har set før. Jeg passerer kapellet, og det er en hård følelse, jeg pludselig får. Jeg tager i døren ind til kapellet, som er låst, jeg mærker et sug, en afgrund, og jeg prøver at bilde mig selv ind, at jeg er elsket, jeg kan bare ikke mærke det. Jeg prøver at bilde mig selv ind, at det er sådan i alle familier, at kærlighed ikke er noget, man kan styre, nogle steder flyder kærligheden frit, andre steder gør den ikke. Jeg prøver at bilde mig selv ind, at jeg godt kan acceptere det, men jeg har svært ved at acceptere, at de fortsætter, som om jeg ikke eksisterer. Min søster besøger min faster, som om jeg ikke eksisterer, min søster bliver gode venner med min kusine, som om jeg ikke eksi
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    eksisterer, og min mor gør ingenting, jeg føler mig som en druknet, og havoverfladen er allerede blevet stille.
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    Hvad handler din modstand om?
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    jeg mister langsomt min tillid til, at alt vil blive godt igen
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    konflikt, jeg orker det ikke,
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    læser i en bog om skam, jeg læser, at skam og angst har de samme fysiske træk, at hjertet begynder at banke, røde kinder
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    tænker på den enorme modstand, jeg altid gjorde i analysen. Ingen må se mine sår, ingen må se min skam, lyden af en cigaret, der slukkes i vand
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    Fear and hate is denied pain
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    Jeg tænker også på mig selv som ung. Jeg tænker på, hvor meget jeg trængte til at læse en historie som denne, jeg tænker på, at der er nogle ting, man er nødt til at gøre, hvis man ikke vil føle sig som en lille lort, jeg tænker på, at der sidder nogen derude, som trænger til at læse denne historie for at blive bedre til at fortælle deres egen, og det svarer ikke på nogen spørgsmål, tænker jeg, men det giver mening
  • Cristina Patricia Lagehar citeretfor 2 år siden
    Hele fundamentet er styrtet sammen for lang tid siden, frit fald, og derfor er der kun høfligheder til­bage, såkaldt venlighed, hygge og kys, kys, tak for sengetæpperne
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)