Diverse forfattere

Danmark var det eksotiske

lærte at frygte naturen

der. Jeg forstod at jeg ikke havde krav på mit
fødeland. Jeg forstod at det ikke var mit land. Og det havde jeg det ikke svært med. Det har jeg det ikke svært med.

Grønland stemmer sig ud af EF og bliver en del af det nordiske samarbejde.

fleste i Tasiilaq var småuheldige, halvt fiskere, halvt fangere, undertiden lønarbejdere ved dit eller dat. Deres hunde var ikke nær så velholdte som storfangernes

deres slæder var ikke i god stand, og deres tøj ikke så varmt og godt. Dengang gik jægerne i Østgrønlands bygder uden undtagelse i bukser af isbjørneskind om vinteren.

man taler om at have Grønland i hjertet, hører nogle mennesker det nok som et udsagn om, at man elsker Grønland. Det næste bliver de uundgåelige og fuldkommen sandfærdige udbrud om, hvor helt, helt utrolig smukt der er i Grønland. Dernæst – og lige så sandfærdigt – hvor venlige og lattermilde menneskene er i Kalaallit Nunaat, Menneskenes Land. Men der er meget andet at sige.

r mig selv og de fleste af de mennesker, jeg har mødt, der ligesom jeg er opvokset i Grønland, er det faktisk noget helt andet end bare kærlighed, der er tale om. Grønland har mærket os som en tatovering, der aldrig kan fjernes, eller måske snarere sat sig i os som hemmeligt arvæv.

vi kan slet ikke påberåbe os det grønlandske som identitet eller forklaring på vores følelser, synspunkter eller opførsel; Grønland er ikke vores og har aldrig været det. Selv om de grundlæggende ting, vi ved om verden, alle sammen er kommet til os under grønlandske betingelser. Man kan ikke se det på os.

klassisk lyd af uhygge, ensomhed og fremmedhed; den stigende og faldende klage, de vilde dyrs uforståelige vildskab, det store, tomme verdensrum.