da

Brit Bennett

    benteskouhar citeretsidste år
    De snakkede aldrig særlig længe sammen, aftalte aldrig at mødes, og sommetider virkede samtalerne temmelig mekaniske, som at holde fingeren mod en andens håndled for at se om der var et pulsslag.
    benteskouhar citeretsidste år
    Hemmeligheder var det eneste sprog de talte.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Vi ville have sagt til hende, at vi til sammen var århundreder forud for hende. Hvis vi lagde alle vores liv ved siden af hinanden, blev vi født før Depressionen, Borgerkrigen, Amerika selv. I løbet af alt det liv har vi kendt til mænd. Åh, min ven, vi har kendt til en lille smule kærlighed. Den rest honning, der er tilbage på bunden af et tomt glas, og som fylder munden med sødme, så du for en kort stund glemmer din sult. Vi har ladet vores tunger løbe over vores tænder for at nyde den sidste lille smule, så længe vi kunne. Og i al den tid vi har levet, har ingenting udhungret os mere.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    En datter bliver ældre og nærmer sig sin mor, indtil hun til sidst helt overlapper hende, som et symønster. Men en søn bliver en uopretteligt selvstændig ting.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Måske havde hun aldrig rigtig kendt sin mor. Og hvis du ikke kendte den person, hvis krop var dit første hjem, hvem kunne du så nogensinde komme til at kende?
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Det er det, der sker, når man bliver gammel. Alt trækker nedad, som om kroppen bevæger sig tættere og tættere på det sted, hvor den er kommet fra, og hvor den en dag vil vende tilbage til.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Man skal ikke skamme sig over at elske en mand, der ikke er en skid værd, så længe man får det ud af sit system i tide. En tragisk kvinde sætter sin krog fast i sådan en mand, eller værre, hun lader ham sætte sin krog fast i hende. Han vil trække hende af sted, indtil hun bliver udmattet. Han vil kravle op på hendes skuldre, og hendes krop vil synke sammen under den vægt, det er at elske ham.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Fattigdom forlod dig aldrig, fortalte hun ham. Det var en sult, som satte sig i dine knogler. Den udhungrede dig, selvom du overspiste.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Gifte mennesker virkede så satte, så ude af stand til at bede om mere
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
    Der findes ikke noget mere ensomt, end dét øjeblik man indser, at nogen har forladt én.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)