Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet ”Ms” og af det afroamerikanske tidsskrift ”Freedomways”. I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman ”Farven lilla”. Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.