Når Duncan sover –
og de strabadser han har haft på rejsen
indbyder til det – så vil jeg beværte
hans to lakajer ved et drikkelag,
så deres huskeevne, hjernens vogter,
blir til en tåge, og forstandens sæde
en bryggerkedel; når de segner om
i svinsk og døllet søvn, der ligner døden,
hvad kan vi to så ikke gøre mod
den værgeløse Duncan?