da

Erich Maria Remarque

Erich Maria Remarque født Erich Paul Remark var en tysk forfatter som opnåede international berømmelse. Hans hovedværk er den delvist selvbiografiske roman Intet nyt fra vestfronten (Im Westen nichts Neues) fra 1929, der beskriver krigens gru set fra en 19-årig soldats synsvinkel. Han skrev flere bøger om forholdene under og efter krig, altid ud fra et pacifistisk synspunkt. Intet nyt fra Vestfronten og flere af hans andre bøger blev internationale bestsellere.

I 1916 da Remarque var 18 år gammel, blev han indkaldt til tjeneste i den tyske hær. 1. verdenskrig rasede og i juni 1917 blev Remarque udstationeret på vestfronten: Frankrig. Her gjorde han tjeneste i infanteriet indtil han den 31. juli 1917, blev såret af granatsplinter i venstre ben, højre arm og halsen. Han blev sendt til et hospital i Tyskland, hvor han kom sig. Han blev ikke sendt tilbage i kamptjeneste, men forblev i hæren til krigens afslutning den 11. november 1918.
leveår: 22 juni 1898 25 september 1970

Citater

mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
For ingen betyder jorden så meget som for soldaten. Når han trykker sig ned imod den, længe, heftigt, når han med ansigt og alle lemmer borer sig dybt ned i den i dødsangst for ilden, så er den hans eneste ven, hans broder, hans moder, han stønner sin frygt og sine skrig ned i dens tavshed og dens indre ro, den optager skrigene i sig, og så slipper den ham atter fri til nye ti sekunder på liv og død, griber ham så igen og det mange gange for evigt.
Jord – jord – jord!
mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
Vi har mistet al følelse for hinanden, vi kender dårligt nok hinanden, hvis vi med vores forjagede øjne skulle opfange billedet af en kammerat. Vi er følelsesløse døde, som ved et trylleri, en farlig trolddom endnu kan løbe og dræbe
mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
Vi ville ikke mere være knyttede til det, som vi var. Det er jo ikke sansen for landskabets skønhed og stemning, som har draget os, men det fælles, denne følelse af et broderskab mellem tingene og vores jeg, denne følelse, der spærrede os ude og altid gjorde de voksnes verden uforståelig for os; – for vi var altid dette landskab inderlig hengivne, vi fortabte os i det, og den ringeste ting førte os dengang altid ud imod det uendelige. Måske var det kun vores ungdoms privilegium; – vi så endnu ikke afgrænsningerne og indrømmede ikke, at der var noget, der hed afslutning; vi havde blodets længsler, og de smeltede os sammen med vores dage.
I dag ville vi gå rundt i vores ungdoms landskab som turister. Vi er forbrændt af kendsgerninger, vi kender små nuancer, som om vi var handelsfolk, og nødvendigheder, som om vi var slagtere. Vi er ikke mere ubekymrede – men vi er frygtelig ligegyldige. Vi ville gerne være der; men ville vi leve?
Vi er ensomme som børn og erfarne som gamle folk, vi er rå og melankolske og overfladiske, – jeg tror, vi er fortabte.

Vurderinger

Anne Porsgaardhar delt en vurderingfor 2 år siden
💡Lærerig
👍Værd at læse

Puuuhhhh… barsk fortælling. Bestemt læseværdig!

Mette Traphar delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

Alle der tænker på at starte en krig burde tvinges til at læse og fordøje denne bog.

Nick Søgaardhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)