da

Erich Maria Remarque

Erich Maria Remarque født Erich Paul Remark var en tysk forfatter som opnåede international berømmelse. Hans hovedværk er den delvist selvbiografiske roman Intet nyt fra vestfronten (Im Westen nichts Neues) fra 1929, der beskriver krigens gru set fra en 19-årig soldats synsvinkel. Han skrev flere bøger om forholdene under og efter krig, altid ud fra et pacifistisk synspunkt. Intet nyt fra Vestfronten og flere af hans andre bøger blev internationale bestsellere.

I 1916 da Remarque var 18 år gammel, blev han indkaldt til tjeneste i den tyske hær. 1. verdenskrig rasede og i juni 1917 blev Remarque udstationeret på vestfronten: Frankrig. Her gjorde han tjeneste i infanteriet indtil han den 31. juli 1917, blev såret af granatsplinter i venstre ben, højre arm og halsen. Han blev sendt til et hospital i Tyskland, hvor han kom sig. Han blev ikke sendt tilbage i kamptjeneste, men forblev i hæren til krigens afslutning den 11. november 1918.
leveår: 22 juni 1898 25 september 1970

Citater

mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
En ualmindelig varme gennemstrømmer mig med ét. Disse stemmer, disse få, sagte ord, disse skridt i skyttegraven bagved mig river mig med et ryk ud af dødsangstens frygtelige ensomhed, som jeg næsten var hjemfalden til. De er mere end mit liv, disse stemmer, de er mere end moderlighed og angst, de er det stærkeste og mest skærmende, som overhovedet findes; det er mine kammeraters stemmer.
Jeg er ikke mere et skælvende stykke liv alene i mørket; – jeg tilhører dem og de mig, vi har alle den samme angst og det samme liv, vi er intimere forbundne end elskende, på en enkel og skæbnetung måde. Jeg kunne trykke mit ansigt ind i dem, i disse stemmer, i disse par ord, som har reddet mig, og som vil stå mig bi.
mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
Kammerat, jeg ville ikke slå dig ihjel. Sprang du herned en gang til, så gjorde jeg det ikke, hvis du altså også ville opføre dig fornuftigt. Men før var du kun en tanke, en kombination, som levede i min hjerne og fremkaldte en beslutning; – denne kombination har jeg stukket ned. Nu ser jeg først, at du er et menneske ligesom jeg. Jeg har tænkt på dine håndgranater, på din bajonet og dine våben; – nu ser jeg din kone og dit ansigt og alt, hvad vi har fælles. Tilgiv mig, kammerat. Vi indser det altid for sent. Hvorfor fortæller man os ikke atter og atter, at I er lige så arme hunde som vi, at jeres mødre er ligeså angste som vores, og at vi har den samme frygt for døden og lider den samme død og den samme smerte. Tilgiv mig, kammerat, hvorledes kunne du være min fjende. Hvis vi kastede disse våben og denne uniform bort, så kunne du lige så godt være min broder, som Kat og Albert er det. Tag tyve år af mine og stå op, – tag flere, for jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge dem til.“
mariateglkamphar citeretfor 2 år siden
Hvor meningsløst er ikke alt, hvad der nogensinde er skrevet, tænkt og virket, når sådan noget er muligt. Det må alt sammen være løgn og ligegyldighed, når årtusinders kultur ikke engang har kunnet forhindre, at disse strømme af blod blev udgydt, at disse torturkamre eksisterer i hundredtusinder. Først lazarettet viser, hvad krigen er.

Vurderinger

Anne Porsgaardhar delt en vurderingfor 2 år siden
💡Lærerig
👍Værd at læse

Puuuhhhh… barsk fortælling. Bestemt læseværdig!

Mette Traphar delt en vurderingfor 2 år siden
👍Værd at læse

Alle der tænker på at starte en krig burde tvinges til at læse og fordøje denne bog.

Nick Søgaardhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)