Avalon lå nu for evigt indhyllet i tågerne, skjult for alle andre end de trofaste, og når mennesker kom på pilgrimsfærd til klosteret, som de kristne munke kaldte Glasbyen, var Soltemplet usynligt for dem, det lå i en sær anden verden; Viviane kunne se den kirke, de havde bygget på stedet, når hun tvang sit syn til at se det.