da

Thomas Harder

    Rasmus Lyhne Herlinghar citeretfor 2 år siden
    Danmark og krigsudbruddet

    Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i januar 1933, indledte han en aggressiv oprustnings- og ekspansionspolitik. I 1936 rykkede tyske tropper ind i Rhinlandet, som siden Første Verdenskrig havde været en demilitariseret sikkerhedszone mellem Frankrig og Tyskland; i marts 1938 indlemmede Tyskland Østrig, og i september 1938 indgik Tyskland, Italien, Frankrig og Storbritannien Münchenaftalen, som tvang Tjekkoslovakiet til at afstå den tjekkisk-tyske grænseegn Sudeterland til Tyskland og fik den britiske premierminister Neville Chamberlain til at tale om “fred i vor tid”. Under Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) var tyske og italienske tropper med til at bringe den fascistiske oprørsgeneral Franco til magten. (Francos modstandere, Spaniens lovlige regering, blev støttet af Sovjetunionen og af frivillige fra alverdens lande, bl.a. Danmark). Danske politikere, militærfolk og almindelige civile avislæsere og radiolyttere var meget opmærksomme på den fare for freden i Europa, som Hitlers nazistiske diktatur udgjorde, ligesom de fleste også betragtede Josef Stalins kommunistiske diktatur i Sovjetunionen som en trussel, ikke mindst mod de nordiske lande.
    Den 23. august 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt, som gav Tyskland frie hænder til at angribe Polen. (Et hemmeligt tillæg til aftalen tillod USSR at indlemme Finland, Estland, Letland, det østlige Polen, det rumænske grænseområde Bessarabien og senere også Litauen). Den 25. august undertegnede Storbritannien og Polen en aftale, der forpligtede Storbritannien til at komme Polen til hjælp, hvis landet blev angrebet af Tyskland, men det var ikke nok til at afværge det tyske angreb: Den 1. september rykkede halvanden million tyske soldater ind i Polen, og to dage senere erklærede Storbritannien og Frankrig, der også havde forpligtet sig til at hjælpe Polen, Tyskland krig.
    Rasmus Lyhne Herlinghar citeretfor 2 år siden
    anuar erklærede regeringen, “at landets Neutralitet skal opretholdes, og at de Midler, der raades over, om fornødent skal anvendes for at hævde og værne Rigets Fred og Uafhængighed”. Regeringen udtalte også, at den kun ville bruge militære magtmidler, hvis der var en “rimelig mulighed” for, at det kunne nytte noget. Udtalelsen, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, gav ikke desto mindre indtryk af, at regeringen var indstillet på at føre en eksistenskamp. I februar 1940 blev der bevilget yderligere 65 millioner kr. til materielanskaffelser til forsvaret, selv om regeringspartierne stadig ikke troede på nytten af et militært forsvar. Bevillingen kom under alle omstændigheder for sent til at gøre en forskel.
    Christian Pedersenhar citeretfor 9 måneder siden
    traditionelle militære voldtægtsmotiver som forestillingen om sejrherrens ret til at behandle den slagne fjende efter forgodtbefindende, misogyni, foragt for den svage, voldtægten som kilde til status, gruppevoldtægten som styrkelse af sammenholdet
    Christian Pedersenhar citeretfor 9 måneder siden
    Det var desuden langtfra alle sovjetiske officerer og befalingsmænd, der overhovedet forsøgte at forhindre overgrebene. Mange deltog selv i dem eller betragtede dem i hvert fald som deres mænds naturlige ret og brugte løftet om fri adgang til kvinder og krigsbytte som middel til at opmuntre soldaterne.
    Christian Pedersenhar citeretfor 9 måneder siden
    I juli 1942 skrev han i det sovjetiske forsvarsministeriums avis, Røde Stjerne, som var det sovjetiske militærs toneangivende nyhedsmedie:

    Vi husker alt. Nu forstår vi, at tyskerne ikke er menneskelige. Nu er ordet “tysker” blevet det frygteligste skældsord. Lad os ikke tale. Lad os ikke harmes. Lad os dræbe … Hvis du ikke dræber en tysker, vil en tysker dræbe dig. Han vil føre din familie bort og torturere dem i sit forbandede Tyskland … Hvis du har dræbt en tysker, så dræb en til. Intet er lystigere for os end et tysk lig.
    Christian Pedersenhar citeretfor 9 måneder siden
    AKG Images
    Den 13. august 1942 skrev Ehrenburg i samme avis:

    Man kan udholde næsten alt: pest, sult og døden. Men man kan ikke udholde tyskerne. Man kan ikke udholde disse fiskeøjede tåber, der foragteligt fnyser ad alt, hvad der er russisk. […] Vi kan ikke leve, så længe disse grønøjede snegle er i live. I dag er
    Christian Pedersenhar citeretfor 9 måneder siden
    der ingen bøger, i dag er der ingen stjerner på himlen; i dag er der kun én tanke: Dræb tyskerne. Dræb dem alle sammen, og grav dem ned i jorden. […] Vi vil dræbe dem alle. Men vi skal gøre det hurtigt, for ellers vil de vanhellige hele Rusland og torturere endnu flere millioner mennesker til døde.27

    Ehrenburgs
    Nicolai Preisler Kirkhar citeretsidste år
    Eller: Hvis min søster, da hun forlod Proxima b for ti år siden, tog en kalender for at holde regnskab med tiden, kan jeg så tænke, at nu for hende er, når hun har talt ti år
    Nicolai Preisler Kirkhar citeretsidste år
    Forestillingen om „nu“ vedrører ting tæt på os, ikke ting langt væk.
    Vores „nutid“ dækker ikke hele universet. Den er ligesom en boble tæt på os
    Allan Fagerlundhar citeretsidste år
    Alle Adams børn udgør ét eneste legeme,

    de er gjort af samme stof.

    Når tiden plager

    en del af legemet med smerte,

    lider de øvrige dele.

    Mærker du ikke de andres smerte,

    fortjener du ikke at kaldes menneske.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)