Jacob Paludan

    Bjarke Schmidt Madsenhar citeretfor 2 år siden
    Men hør nu, Jørgen Stein: Man kan dog ikke leve i det svundne – alene af den grund, at det er borte.“
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Dermed har jeg ikke opfordret nogen – specielt ikke dig, Jørgen, i herretøj – til at prøve at gå på daudi, eller hvad det kaldes. Byen her er jo munter, men også lidt farlig for ungdommen.“
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    I går, på damperen, da han havde set den aftenblå, brede havflade foran sig og de nytændt blinkende fyr og lysbøjer, havde han nogle øjeblikke følt den befriende ensomhed og uafhængighed, hvori der endnu var en dråbe ungdom. Nu gik det atter hjem mod pligt og familie, og med et suk erkendte han, at det var det rette – andet havde man i hans alder hverken ret til eller evne for. Man var støbt i sin form som alle forfædre, der var kun én linje at følge; udenfor herskede kulden og meningsløsheden.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    „Det er morsomt at se, hvorledes de unge selv bestemmer tingene,“ sagde fru Stein med et lille nik over mod manden i fantasikostumet, der stod et stykke borte og lod piben hoppe mellem de uforlignelige tænder. „I min tid var en dame uhjælpelig kompromitteret, hvis hun blev set sammen med en herre i skjorteærmer.“
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Fraternisering med tjenerskabet kunne, selv over for den mildeste bedømmelse, ikke forsvares; man måtte vide, hvor man hørte hjemme.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    „Min ven stiller sig gerne på yderstandpunkter,“ skyndte Jørgen sig at forklare. „Desværre ikke altid, fordi de er hans virkeligt mente – men for at komme i opposition, hvis en samtale skulle true med at føre til enighed.“
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    I disse år var enhver bog sælgelig; de nye rige smykkede deres hjem med poesi, selvom manglende tid og måske også andre årsager hindrede dem i at nyde den, men deres fruer følte, med den uopskårne bog i hånden, al kulturlivets forfinede lykke.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Jørgen, der i den rene filosofi ikke fandt anden lære end resignationens, søgte derhen, hvor inderligheden er at træffe: hos Søren Kierkegaard.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Han savnede inde i den lille lumre kahyt bittert det blide luftdrag over landaueren, der kærtegnende fjernede piberøgen, og det langsomt skiftende landskab; nu måtte han undvære sin tobak og i stedet se på en i farten tåget grøftekant, mens hans datter priste jaget i toner, der havde en erotisk bjergtagnings underbund.
    Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Han var ikke, som andre, færdig med det svundne; dybt inde i ham kvidrede en fugl en uforståelig, men stadig tydeligere vise. Han kunne, uden egentlig at være særlig fortvivlet, synes, at hele hans tilværelse var en triviel drøm, han engang var sovet ind til; og alt hvad der skete, var kun betydningsløs tidkort i stedet for det udeblevne, det vigtigste, det der kunne have …
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)